Målgruppen
Forretningsrejsende fra dansk erhvervsliv herunder topledelse, ledelse, HR, indkøb, travel management, mødeplanlæggere, økonomi, salg, eksport m.m.
Den typiske læser er en dansk forretningsmand m/k i en lederstilling og i en alder mellem 25-55 år - en person, der værdsætter såvel sin karriere som sin fritid. Den typiske læser er en kvalitetsbevidst livsnyder med interesse for rejser, vin, kultur, golf, bøger, friluftsliv og familielivet.
Læseren har en gennemsnitsindkomst på over 850.000 kroner om året, benytter flere kreditkort, bærer et godt ur og går op i sit udseende. Den typiske læser holder sig opdateret på nyheder, holder avis og abonnerer på flere branchebestemte magasiner og blade. Mobiltelefon, bærbar computer og kalender er højt prioriteret af målgruppen, som også lægger vægt på en sund livsstil.

